Tilbage igen og genkendt af en færgemand

3 uger efter at jeg forlod øen, da projektets første fase sluttede, vendte jeg i fredags tilbage. I de mellemlæggende uger havde jeg oplevet at møde først en øbo og siden en færgemand, langt inde på land, og blev begge gange genkendt og hilst på.
Dermed var ét af mine beviser for tilhør blevet opfyldt “at blive genkendt af en øbo et andet sted”.

Jeg glædede mig til at komme over på kontoret og arkivere oplevelsen under “Beviser for Tilhør”.
Men endnu mere glædede jeg mig til at tømme min postkasse. For da jeg forlod øen 3 uger tidligere efterlod jeg også et spørgeskema i alle de fastboendes postkasser.

Det viste sig, at jeg havde fået 6 svar. Ikke en himmelråbende succes, men jeg var taknemlig for at nogen havde gjort sig ulejligheden og deres svar gav anledning til refleksion.
For samstemmende svarede de, at Tilhør, det er noget man selv afgør. Altså, man bestemmer selv, om man hører til. På spørgsmålet om, hvad jeg skal gøre, for at komme til at høre til, gik et svar også igen, og det hed “stik en finger i jorden” og “deltag og bidrag”. Hvilket jo ikke behøves være i modsætning til det første, men på den anden side heller ikke ligefrem understøtter, at beslutningen er min og min alene.

Så nu spekulerer jeg meget på min strategi – skal den være, at hævde min ret til Tilhør, eller skal jeg deltage, bidrage og ydmygt men insisterende arbejde mig ind på øen?

Det oplagte svar er “begge dele”, men set i lyset af, at det er en undersøgelse og et feltarbejde jeg bedriver, så er en blandet strategi muligvis også den vej, som giver de mest utydelige resultater.

Jeg har besluttet at næste gang jeg kommer tilbage, så er det for at deltage, så jeg kommer tilbage til påskegudstjenesten i øens lille smukke kirke d. 1. april.

TilHørTil er et værk skabt til festivalen Out of Season 2018
Luise Midtgaard tog fra d. 9.-18. februar ophold på Skarø i et kontor opstillet på haven. Herfra startede hun en undersøgelse af, hvad det vil sige at høre til. Gennem det kommende år, vil hun aflægge enkelte besøg på Skarø; tømme postkassen, besvare henvendelser og gøre status over undersøgelsen. Til festivalen Out of Season 2019 vil hun opsummere resultaterne af sine undersøgelser i et nyt og blivende værk. Arbejdet udgår fra Kontor for Tilhørsforhold, som på samme tid er en installationsoplevelse for den nysgerrige besøgende og et faktisk kontor. Se mere her

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.